Lidt luft skal der til på sådan en fredfyldt Juledag, og så er det dejligt at komme ud og opdage, at det spiselige staudebed faktisk er ret fint, temmelig grønt og leveringsdygtigt i en række forskellige smagsvarianter, selv om vi skriver december.
Dog er det ikke kun "krydderstauderne", der gør bedet grønt. Bedet blev anlagt i sommerferien på et stykke forhenværende græsplæne og var som sådan ret jomfrueligt for så vidt angår ukrudtstryk i udgangspunktet. Men frøukrudt er nu engang effektivt, så det myldrer frem. Nogen arter, som fx alm. brandbæger, er fuldstændig kolde overfor, at det er uden for sæson, og står og blomster nok så skummelt med henblik på at så endnu flere artsfæller omkring sig. En god undskyldning for lige at få vinterluget bedet og få lidt tiltrængt jord under neglene.
Langskulpet vinterkarse, Barbera verna, kan der høstes af, og den grønbladede sød fennikel, Foeniculum vulgare var. Dulche, der ellers var visnet ned, er begyndt at skyde med friske, forårsgrønne blade.
Også den smukke, sølvagtige havetimian, Thymus vulgaris 'Silver Queen', gør sit til at holde bedet hyggeligt og frodigt trods årstiden.
En kommentar til “Vinterlugning i det spiselige staudebed”
Hej Lotte – du er frisk, skal jeg love for. Her på Lolland er det godt nok solskin, men MEGET blæsende, så jeg vælger indendørs sysler i dag. Principielt går jeg meget ind for vinterlugning, det er virkelig noget, der giver pote senere. For mit vedkommende var det Anne Just, som i den første bog om haven, introducerede begrebet for mig. Det drejer sig om “Et år i min have”, som er fra 1998. Jeg genlæser den med mellemrum. Kan varmt anbefales.
Godt nytår til alle.