LB Text & Ide

Jeg etablerede LB Text & Ide i 1993, så konceptet har vist sin bæredygtighed. 

Det hviler på fire solide grundpiller.

  • Faglig indsigt og branchekendskab takket være en hortonomuddannelse og mere end 30 års nærkontakt med det danske og det internationale gartnerierhverv.

  • Mere end 30 års erfaring med alle tænkelige former for journalistisk arbejde. 
  • Kærlighed til det gode sprog og den klare formidling uden dikkedarer.

  • Passion for planter, plantedyrkning og havedesign, der resulterer i mange, mange timer i egen have med jord under neglene og fuglesang i ørerne.


Freelancer og forfatter

Formidling af gode historier om planter, haver og gartnerier er mit hjertebarn. Gennem årene har jeg arbejdet som freelance skribent i utallige forskellige sammenhænge og med målgrupper, der strækker sig fra produktion over detailled til forbrugere. Jeg har skrevet alt fra katalogtekster og pressemeddelelser til faglige artikler og havehistorier til magasiner og ugeblade.

I 2018 udkom min havebog ‘Slip haveglæden løs – fryd facts og fiduser’. Den blev fulgt op med bogen om at dyrke sommerblomster ‘Sommerblomster fra frø til fryd’ i 2020, og seneste skud på stammen er ‘Skærehaven trin for trin’, der udkom 1. februar 2022 på Forlaget Linnea.

Erfaren redaktør

Siden 2008 har jeg fungeret som redaktør for gartnerierhvervets fagblad Gartner Tidende, der udkommer 14 gange om året med nyheder, information og faglige input til gartnerierhvervet og hele værdikæden omkring det. 

Mit liv med Gartner Tidende begyndte tilbage i 1989, da jeg som nyuddannet hortonom fik job som redaktionel medarbejder på bladet.

Siden har Gartner Tidende altid spøgt i kulissen, selvom jeg også har været informationsmedarbejder på Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole tilknyttet universitetets interne blad Mosaik, fagredaktør ved Haveselskabets magasin Haven og gennem 10 år redaktør for fagbladet Danske Havecentre, der udgives af brancheorganisationen af samme navn.

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved