Helt Hen i Haven

Projekt tilbygning til drivhus sat i søen

Der foregår noget vildt kratluskeri i skovbunden bag det hjemmebyggede drivhus. Projekt tilbygning til drivhus er nemlig blevet sat i søen her midt i det meget novemberagtige novembervejr 🙂

Efteråret sætter sit præg på haven, der lige så stille er ved at indstille sig på, at det kan blive vinter hvert øjeblik, det skal være. Midt i sceneriet ligger drivhuset i al sin hyggelighed. Der er noget særligt, saligt og fredfyldt ved at nusse rundt under glastaget, mens regnen trommer på taget, kun afbrudt af lejlighedsvise smæld, når et agern rammer glasset og udløser et chok.

Men der foregår noget mystisk i skovbunden bag drivhuset. Mystisk, lovende og næsten ikke til at tro på. Det skal siges med det samme, at det ikke er min ide det her. Det, havde jeg simpelthen ikke fantasi til at forestille mig, kunne være en mulighed. Men det tog mig ikke mange sekunder at billige ideen. Min handyman har gang i projekt tilbygning til drivhus. Projektet er affødt af den enorme trængsel, der opstod i foråret, da der skulle forspires et hav af sommerblomster for at dække billedsiden af min nye bog, Sommerblomster - Fra frø til fryd. Selv hyggehjørnet var inddraget, og det var selvfølgelig ikke særligt hensigtsmæssigt.

Ideen er at at bygge en lille, forskudt tilbygning til det eksisterende drivhus, som han i parentes bemærket også har designet og bygget . Terrænet skråner jo, så der bliver to trin ned til det nye hyggerum og nedgang fra hjørnet i det eksisterende planteværksted. Drivhus med tilbygning!!! Det er næsten ikke til at forstå 🙂

I dag er grunden til tilbygningen blevet gravet, for der skal støbes fundament ned i frostfri dybde som det første. Der forestår en del flytte-jord-arbejde, for gulvet skal i sagens natur være vandret, og den laurbærkirsebær skal selvfølgelig ikke stå midt i det nye hyggerum. Men efter lang tids snak og mange arbejdstegninger er det nu til at få en ide om, hvad der venter forude. Eftermiddagens regnvejr er udnyttet til at tegne endnu flere arbejdstegninger, til at beregne materialeforbrug og til at få bestilt de fundablokke og cement hjem fra BygMax, der skal bruges til for alvor at komme i gang med projekt tilbygning til drivhus. Fortsættelse følger helt sikkert.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

10 Replies to “Projekt tilbygning til drivhus sat i søen”

Hej Lotte.
Hvor lyder det spændende. Glæder mig til at følge med.
Hilsen Lis

Kære Lis
Tusind tak – jeg lover at fortælle meget mere om projektet, som det skrider frem. Jeg kan formentlig slet ikke lade være 🙂
KH Lotte

Wow Lotte, det bliver da fantastisk ✌🏼
Tror jeg må en tur til jylland engang til sommer 😘

Nemlig Dorthe – det føler jeg mig også ret sikker på, at det gør. Glæder mig til at byde dig på en kop te under det nye glastag 🙂
KH Lotte

Hvor er du bare heldig – bare det var mig. Nå pyt, jeg klarer mig med mine 4,5 m2 drivhus! Held og lykke med projektet. KH Nina

Kære Nina
Tusind tak – jeg er fuldstændig klar over, at jeg er et heldigt asen 🙂
KH Lotte

Anette (muffyanette) november 4, 2019,  10:25

Sikke et skønt initiativ – det bliver da helt forrygende – og garanteret både flot og hyggeligt 🙂

Wow! et spændende projekt. Heldige dig, det bliver spændende at følge.

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved