Mere en én gang har jeg nok nævnt, at det lille spejlbassin på terrassen er en af mine bedste haveinvesteringer nogensinde. Og når man nu har succes med en investering, så taler det da for en gentagelse...
Så ja, jeg har investeret i et nyt spejlbassin. Det er magen til det gamle bare større. Det måler 1,5 meter i diameter og vejer 75 kg. Heldigvis kan det trille.
Det nye spejlbassin er nu installeret i det renoverede haverum neden for terrassen. Ideen er, at det skal "snakke sammen med" det lille spejlbassin på terrassen. Forhåbentlig til endnu mere glæde for havens fugle og egern, der har kæmpe fornøjelse af det lille bassin. Til daglig fornøjelse for os tilskuere.
Nyt spejlbassin således installeret. Jeg er allerede meget glad og tilfreds og i fuld gang med at plante omkring det, så det kommer til at fremstå som et naturligt element i bedet. Spejlbassinet er selvfølgelig købt ved Zinkbakken, som du kan se, lige her.
I sensommeren sidste år splittede jeg en meget kompakt stor frytle, Luzula sylvatica, ad på hårdhændet vis. Den havde stået et par år i en krukke og var ved at sprænge rammerne. Det kom der 17 nye planter ud af, som fluks blev plantet/stukket i hver sin urtepotte. De nye planter har overvintret i drivhuset og har fuld fart på igen, så nu er de blevet plantet ud omkring det nye spejlbassin, hvor de forhåbentlig vil danne en tæt, fin vintergrøn bund i passende højde. Det er nemlig det, stor frytle, der også kaldes skovfrytle, kan
Snefrytle, Luzula nivea, er en anden dejlig frytle med græslignende blade og fine snehvide aks tidligt på sommeren. Den breder sig pænt et andet sted i haven, så det var nærliggende at grave nogle planter op, der kan være med til at skabe en rolig grøn ramme omkring det nye spejlbassin.