Helt Hen i Haven

Vanens magt er som bekendt stor. Så da sæsonen for forkultivering gik i gang, greb jeg selvfølgelig til den sædvanlige så- og priklejord, der er baseret på spagnum. Den kender jeg jo ud og ind efter årtier som storforbruger. Men så var det, at jeg var på et lille besøg hos Champost, der netop har lanceret spagnumfri såjord version 3.0.

Hos Champost mødte jeg Henrik Goul, der gav en ordentlig rundtur i produktionen, hvor han fortalte om alle de opskalerede men helt naturlige processer, der ligger bag produktionen af jordforbedringsmidlet Champost, som jeg i øvrigt har rigtig gode erfaringer med. Det består af komposteret og pasteuriseret hestemøg og er helt genialt, når jorden i køkkenhaven, skærehaven eller drivhuset trænger til et boost. Jeg har faktisk investeret i en hel storsæk i år, men det er en anden historie.

Men så var det jo, at vi nåede til det sidste nye skud på stammen i det efterhånden omfattende Champost sortiment, nemlig den spagnumfri såjord. Henrik forklarede, at den består af komposterede planterester af nåletræ – et overskudsprodukt fra lokal skovdrift - der nu kommer til ære og værdighed. Dertil kommer komposteret pil og Champost jordforbedring. Resultatet er bogstaveligt talt til at føle på. Et ensartet jordprodukt med fin, men luftig struktur. Det var jeg selvfølgelig nødt til at prøve.

Så jeg fik sat et godt nok meget lille og ikke særligt videnskabeligt forsøg op, hvor jeg såede frø af flere slags planter i dels min sædvanlige så- og priklejord, dels den nye fra Champost. Og her er så resultatet. Frøene spirede fint, og planterne udviklede sig pænt i begge slags såjord. Der er Champost såjord i de grønne potter og den sphagnumbaserede i de blå. Og jeg kan i hvert tilfælde ikke se forskel. Man skal være lidt mere obs på vandingen af Champost potterne, for helt så meget vand som sphagnum kan kompostfibrene ikke indeholde – men næsten. Det har været den store udfordring i udviklingsarbejdet at nå dertil, fortalte Henrik. Andre vigtige egenskaber at skabe har været den rigtige, let sure pH-værdi, et lavt næringsindhold og et tilpas indhold af næringsstoffer, der frigives langsomt i takt med at planterne får brug for dem.

Efter den vellykkede fremspiring, havde jeg fået blod på tanden og fortsatte afprøvningen. De små planter blev priklet i begge de to medier. Bakken med den grønne pind indeholder Champost såjord, den med den blå den spagnumbaserede. Efter nogle uger ser alle planterne fine, sunde og velnærede ud. Igen vil jeg ikke påtage mig at se forskel. Der er Champost såjord i bakken med den grønne pind og spagnumbaseret såjord i bakken med blå pind.

Dermed er jeg klar til at fortsætte priklearbejdet, så jeg kan blive klar til sæsonstart i skærehaven. Med den vejrudsigt vi har, skal der nok komme fart over feltet.

Det forbløffende ved forkultivering er, at prikling faktisk er mest skånsom, når planterne er ganske små og ser virkelig sarte ud. Et enkelt sæt blade efter kimbladene er nok, selv om det selvfølgelig er noget værre pillearbejde. Til gengæld har rødderne ikke nået at filtre sig ind i hinanden, så man risikerer at skade dem, når de skal skilles ad med nænsomhed og uden at gribe om kimstænglen, der er den lille plantes mest sarte punkt.