Jeg kan stadig huske den grå vinterdag, hvor jeg virkelig trængte til havevejr, lun luft og masser af blomster, og hvor glad jeg blev, da jeg kom i tanke om mit blomsterforråd. Siden sommermånederne havde de tørrede blomster hængt på et garderobestativ i annekset, men nu skulle de aktiveres. Den glæde vil jeg ikke snydes for til vinter, så nu begynder høsten til et nyt blomsterforråd lige så stille.
Der er generelt fuld fart på skærehaven lige nu. Planterne er blevet hjulpet godt på vej af lune dage afbrudt af en masse regnvejr. De vokser, så det knager, og jeg glæder mig over, at vi lige nåede at få monteret net over det meste, før styrtregnen satte ind. Takket være nettene, står det meste op endnu og har allerede leveret blomster til mange buketter.
Netop med henblik på at skabe et nyt blomsterforråd til den kolde tid, er det sået en del rækker med blomster, der egner sig til tørring. De allerførste er klar til høst nu, og det gælder jo om at få dem høstet, før de springer for meget ud. Det gælder for eksempel russisk hindebæger, Limonium suworowii, der er guld værd i et blomsterforråd. Der er ikke så mange af de blomster, der normalt anvendes til tørring, der er leveringsdygtige i spir til buketterne, og samtidig får den dejligt lange og perfekt stive stængler.
Det er utroligt vigtigt at høste kæmpeevighedsblomst, Helichrysum bracteatum, før blomsterne folder sig for meget ud. Så bevarer de nemlig det knitrende skønne papiragtige look. Hvis man kommer for sent på den, og først får høstet helt udsprungne blomster, har de en dum tendens til at "vende vrangen ud" og blive knapt så kønne. En anden god grund til at skynde sig at komme i gang er, at det sætter gang i plantens sideskud, så der kommer mange flere blomster til senere høst.
Dusksalvie, Salvia viridis, med de sjove, pink højblade, egner sig også til tørring, men den er ikke høstklar endnu. Det er en spøjs plante, hvor man først tror, man har fået de forkerte frø, når den begynder at blomstre og slet ikke ligner billederne på posen. Det skyldes at blomsterne er små og ligegyldige i buketsammenhæng. Først når de synger på sidste vers, begynder udviklingen af de flotte højblade for alvor.
Her i begyndelsen af høstsæsonen føles det en anelse fjollet at høste de første ganske få stilke, binde dem i bittesmå bundteer og hænge dem til tørre et tørt og mørkt sted. Men det lønner sig absolut i det lange løb.
Jeg skylder i øvrigt at fortælle, at vi inviterer til åben have her på matriklen den 7. og 8. august, når skærehaven, staudebedene, det eksotiske hjørne og ikke mindst alle krukkegrupperne rundt om i haven står i fuldt flor. Traditionen tro popper datter Annes staudepopupshop i carporten ved samme lejlighed, og det vil selvfølgelig også være muligt at købe mine bøger 'Slip haveglæden løs - fryd, facts og fiduser' og 'Sommerblomster - fra frø til fryd'. Læs mere om Åben have på Haveselskabets hjemmeside lige her. Håber, vi ses 🙂