Helt Hen i Haven

I november er haven grøn. Ja, det lyder måske lidt mærkeligt, for den er selvfølgelig også både gylden og brun. Men det overvejende indtryk er nu alligevel grønt, nu hvor blomsterfarverne er væk og plænegræsset stadig er fint og grønt. Blandt de planter, der er allerbedst til at give stemning i efterårshaven er efter min mening prydgræsserne. Som nu den lampepudsergræs, der står og lyser op til højre i billedet.

Lampepudsergræs, Pennisetum alopecuroides 'Hameln' er et af mine (mange) yndlingsprydgræsser. Det står som en flot, glimsende grøn tue hele sommeren, og så til allersidst dukker de silkebløde aks op.

De ser helt eventyrlige ud i modlys, og det er svært at lade være med at røre ved dem.

Et andet dejligt prydgræs, som jeg har haft tidligere, men som en vinter blev spist nedefra - vistnok af mus - er finstrået elefantgræs, Miscanthus sinensis 'Gracillimus'. Nu har jeg plantet en ny, for den er bare noget af det flotteste. Ikke mindst i efteråret, når den store tue får glødende farver, og de svajende aks lyser som sølv. Den grønne sag til højre for elefantgræsset er sommerblomsten, der ikke vil overgive sig: Narcistobak, Nicotiana sylvestris, der skyder med nye, friske blade igen efter at frøsætningen er overstået. Sikke en energi 🙂

Apropos græsser, skal I lige se et par sjove billeder fra forrige uges plantetur til Holland. Her fik jeg nemlig lov at kigge indenfor i prydgræsplanteskolen Empho, der producerer småplanter af prydgræs til de gartnerier og planteskoler, der producerer færdigvarer til havecentre med videre. Det var et helt fantastisk syn at se de store marker med alverdens forskellige prydgræsser på række og geled.

Her er da  i hvert tilfælde lampepudsergræs for alle pengene. Et fuldstændig magisk syn. Græsserne dyrkes til store tuer i marken og tages så op for at blive delt. En enkelt plante bliver til 30-40 småplanter, så der står mange hundredetusinde kommende prydgræsser i europæiske haver i sådan en mark.