Helt Hen i Haven

Lækre løg til flere måneder

Allium cepa -330Efter alt det vand der er kommet, er jeg ved at blive lidt bekymret for de løg, der ligger til vejring i en løgramme på bænken i køkkenhaven. De er ved at være godt og grundigt våde, så jeg har besluttet mig for, at nu må det være nok og har reddet dem ind i tørvejr i drivhuset. Nu kan de hænge der og pynte, mens de tørrer.

Allium cepa -331De mindste er blevet pudset af og stillet til tørre i løgkurven i køkkenet. De når nu nok at blive spist, før de er tørre. Jeg har altid en kurvfuld løg stående fremme, for jeg synes, de er så smukke.

Allium cepa -332De kepaløg, som muldvarpen ikke har hjulpet med at grave op, giver nu signal til, at tiden er inde ved at knække toppene.

Allium cepa -334Så nu er de høstet og lagt til vejring på kanten af køkkenhaven. De er blevet super flotte i år. Det var også på høje tid, for cornichon planterne bag løgrækken er begyndt at ekspandere og har tydeligvis brug for mere plads.

Allium sativum-300For første gang nogensinde er det også lykkedes at høste anstændige hvidløg i år takket være naboens fine sætteløg. Hvidløgene knækker ikke ned, når de gerne vil høstes, men jeg har ladet mig fortælle, at de er modne, når de tre nederste blade er visnet. Det ser ud til at holde stik. Hvidløg skal ikke vejres som andre løg men tørres hurtigst muligt. Derfor er de nu lagt til rette på en løgramme i drivhuset, hvor de kan gøre løgene under taget selskab.

Nyeste blog indlæg

Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Forsøg med spagnumfri så- og priklejord


Nyt spejlbassin omringet af frytler


Det er næsten for vådt til at være sandt


Planter med frostvæske i årerne


Årets haveprojekter står nærmest i kø i forårsvejret


Arkiver

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne

Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven

Forsøg med spagnumfri så- og priklejord

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved