En af mine erklærede favoritstauder er den måneskinsgule skabiose med det halsbrækkende latinske navn, Scabiosa ochroleucra. Den blomstrer lige nu mange forskellige steder i haven og fylder luften over bedene med lysegule pletter.
Planterne vokser så mange steder, fordi de er rigtige gode til at så sig selv. De er især glade for kanterne af staudebedene, formentlig fordi det er der, der er lys til de spæde, nye planter. Til gengæld er der også typisk knastørt, men det generer tydeligvis ikke det mindste.
Det er præcis den lethed og ynde kombineret med den charmerende vildskab, der gør skabiosen, der burde have et smukt dansk navn, så dejlig set med mine øjne.
Den lysegule skabiose giver dynamik og bevægelse i staudebedet, fordi de fine blomster og de lige så fine frøstande konstant er i bevægelse. Samtidig er sommerfugle og bladlusædende svirrefluer vilde med blomsterne, så det er endnu et plus.