Kærtepileurt, Polygonum amplexicaule, har en stor stjerne her i haven, hvor stauden indgår som fyld, baggrund og muntert indslag, når blomsterstandene tegner røde streger i luften her og der og allevegne, det meste af sommeren.
Kærtepileurt er nok en af de mest alsidige stauder, jeg kender. Jeg har i hvert fald endnu ikke fundet steder, hvor den ikke vil gro. Og forholdene her på matriklen er som tidligere nævnt temmelig udfordrende med den meget tørre sandjord.
Selv helt ude på den tørre skrænt, der ellers er ret umulig at have med at gøre, står den nok så fint og blander sig med de vilde blomster til et lille stykke blomstereng, der danner bagkant på staudebedene på kanten.
Kærtepileurt er også plantet bagerst i bedet under den gamle ene, hvor der ikke alene er knastørt men også temmelig skyggefuldt. Selv der vokser den fint og frodigt. Det eneste, man i virkeligheden skal være obs på, er, at den skal holdes i ave, hvis ikke den skal overtage hele haven, for endnu et tegn på dens trivsel er, at den gerne vil brede sig.
En kommentar til “Kærtepileurt klarer det hele”
Det er præcis grunden til at jeg aldrig har fået pileurt i min have, det at den så gerne vil brede sig, og det gælder jo alle typer af pileurt. Jeg har simpelthen ikke altid energi til at holde øje med spredningen af sådan en plante og resultatet er så et kæmpe arbejde med at få saneret ud alle de steder hvor den ikke skal være. Men køn er den når den forsigtigt blander sig med de andre planter.