Helt Hen i Haven

Sommerfugle elsker staudebede

Sommerfugl-57August er sommerfuglemåneden over dem alle. Så nu kan man som indehaver af staudebede med et stort udvalg af sensommerblomstrende stauder indløse en stor sidegevinst. Der er et dejligt sværmeri i luften, når de fortravlede sommerfugle leder efter deres favorit nektar. Flerårig ærteblomst, Lathyrus latifolius, er tydeligvis de hvide kålsommerfugles og citronsommerfuglenes livret.

Sommerfugl-56Kålsommerfuglene holder også af den sart lysegule skabiose, Scabiosa ochroleuca, og det samme gør denne smukke art, som jeg godt kunne tænke mig at kende navnet på.

Sommerfugl-58Til de absolut mest effektive sommerfugle magneter hører purpursolhat, Echinacea purpurea. Der er ind imellem ved at opstå tumultagtige scener, når både to, tre og fire påfugleøjer har udset sig samme blomst og samtidig skal passe på ikke at træde på humlebierne, der er lige så pjattede med blomsterne.

 

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

6 Replies to “Sommerfugle elsker staudebede”

Finn Colmorn

Min viden ligger primært på ferskvandsfiskene, men med Michael Stolze´s “Dagsommerfugle i Danmark” i hånden, vover jeg at skyde på en Perlemorsommerfugl, hvis bagvingeundersiden, havde været synlig, var det nemmere at skelne mellem brunlig og rødlig P.. men som sagt, er jeg fiskemand, og har kun haft fornøjelse af, at betragte sommerfuglene når jeg gik langs vandløbene. Sommerfuglene på Lathyrusen, skyder jeg til at være hunner af Citronsommerfugl, også en flot sommerfugl.

Hej Finn
Nu har jeg også Googlet rundt, og tror jeg vil erklære mig enig i perlemorsommerfuglen. Det lyder fint, og den er fin. Og så ikke et ord om flyvefisk…
Citronsommerfuglen har du nok også ret i – der var både og, der flaksede rundt 🙂
Mvh Lotte

Anonym

Jeg tror, det er en kejserkåbe! Nymphalidae-familien; en såkaldt Argynnis – hun!
De er glade for violer???

Hej far
Tak for indsatsen. Jeg har Googlet både perlemorsommerfugl, som Fuínn skyder på, og kejserkåben, men hælder mest til den første.
KH Lotte

Jeannie Vogt

Jeg elsker også sommerfugle, men på trods af mange sommerfuglemagneter med nektar og fødeplanter til larverne har jeg meget få sommerfugle i min have. Jeg er overbevist om at det er fordi min have ligger som en ø i et, for sommerfugle, goldt landskab. De fleste haver har ingen fødeplanter og store græsplæner med rhododendron og hortensia i kanterne, ikke et miljø for sommerfugle og så kan de ikke finde min have i denne ørken.

Jeannie Vogt

Du har helt ret i at det er Perlemorssommerfugl, man kan se forskel på den og Kejserkåben bl.a. på kanten af vingerne. Kejserkåben har prikker helt ud i kanten hvorimod Perlemorssommerfuglen har et buemønster i kanten.

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

' skin='skin2'}}

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved