Helt Hen i Haven

Kuk i farveskalaen

november1609-31Sneen har forvandlet haven og givet den en ny farveskala. Men det er ikke det sædvanlige sort-hvide billede med skarpe kontraster, der er kommet ud af det. Det ser faktisk lidt surrealistisk ud, for mange af træerne står med gulgrønt løv, der kan se helt forårsagtigt ud, når det bliver ramt af en af de sjældne solstråler. Et ret usædvanligt billede som går igen, når man kører rundt i landskabets flotte vintertableauer - i forkerte farver.coreopsis-grandiflora-limoncello-36Nogle af stauderne er slet ikke blevet færdige med at blomstre endnu. Det gælder fx skønhedsøje, Coreopsis grandiflora 'Limoncello', der har været ualmindelig dejlig og blomstrende hele sommeren. Jeg kan godt være lidt bekymret over, at den tilsyneladende slet ikke har gjort sig klar til vinteren og er begyndt at lukke ned. Det tegner nok ikke så godt for overvintringsevnen.cynara-scolymus-36Jeg tror heller ikke lige artiskokken, Cynara scolymus, der står med store, flotte knopper, havde regnet med, at den skulle udstyres med en snekalot...sedum-spectabile-36Kinesisk Skt. Hansurt, Sedum spectabile, er jeg til gengæld ikke bekymret for. Den er vant til mosten og skal nok komme igen. Og det er jo sine høstfarver, den har travlt med at flashe i sneen.chelone-obliqua-36Sine steder ligner haven en krigszone, fordi den tunge sne har væltet og hærget staudetoppe, der endnu har blade. Duehoved, Chelone obliqua, har heldigvis holdt skansen. En del buske er blevet befriet for den tunge dyne, for at de ikke skulle falde helt fra hinanden. Andre steder ser det bare flot og godt ud med den overraskende farvekombination af gule, grønne og røde nuancer som krydderi på den snehvide dyne.

Farveskalaen er i øvrigt ikke det eneste, der er kuk i i dag. Helthenihaven.dk har fået en del uønsket interesse fra adresser i Asien. Af den grund har det været nødvendigt at lukke kommentarfunktionen midlertidigt ned. Forhåbentlig løser problemet sig hurtigt.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret *

' skin='skin2'}}

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved