Helt Hen i Haven

Mens drivhusbyggeriet skrider fremad, er det ved at udløse en længere kædereaktion, der kommer til at forandre haven en del. Den skyldes, at det blå bed kommer til at ligge alt for tæt på det nye drivhus, der er rykket lidt frem i haven i forhold til det gamle.Samtidig et andet sted i haven … Det har længe stået klart, at bedet på kanten måtte udvides. Buskene, der blev plantet på kanten for at genskabe et hyggeligt morgenterrasserum, har fået så godt fat, at der næsten ikke er plads til stauder længere. Det går i sagens natur ikke.Altså måtte der gang i en bedudvidelse. Det passer perfekt med, at stauderne fra det blå bed skal flyttes, og at der bliver behov for lappegrej til plænen, der hvor bedet er i dag. Nu har jeg skrællet en stak fine græstørv af og fået både jomfruelig jord og græslapper ud af det.Dermed kom de løvefod, Alchemilla mollis, der er så fine som kantplanter, til at stå inde midt i bedet. Det er noget rod, så de måtte flyttes ud til kanten. Heldigvis er det jo perfekt vejr til at flytte rundt på stauder.Den søde blåkryb, Pratia angulata, med de små, sart lyseblå stjerneblomster overvintrede sidste år i krukken inde i drivhuset. Men nu er drivhuset der jo ikke, så i stedet er den blevet plantet ud som bunddække under buskene. Den ser da livskraftig ud.Desuden kom der så gang i udflytningen af stauderne i det blå bed og i løbet af ikke ret lang tid, kom bedet til at se ud som om, det hele tiden har været der – altså bortset fra, at der ikke er noget ukrudt i den nyindvundne del. Flere bedfusioner venter, så der bliver plads til alle stauderne, og så adgangen til det nye drivhus får et naturligt forløb.