Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har vandet i drivhuset, men det er ved at være længe siden. Drivhusplanterne er plantet direkte i drivhusjorden, så rødderne kan selv finde frem til vand udefra. Belægningen i drivhuset ligger løst oven på jorden, så både planter og fliser kan ryddes ud efter høst, når jorden skal have sit årlige komposttilskud.
Her sidst på sæsonen er det en stor fordel, at der ikke vandes i drivhuset. De første tegn på gråskimmel dukker op, og lav luftfugtighed er den bedste måde at holde svampesygdommen nede på. Planterne holdes under intens observation, og angrebne plantedele bliver klippet af med forsigtighed direkte ned i en spand, så sporerne ikke spreder sig som en støvsky i drivhuset med fare for yderligere angreb.
Der kan stadig høstes både tomater, agurker og chili’er i drivhuset, hvor det fine solskinsvejr gør underværker. Der bliver luftet ud dagligt - igen for at holde luftfugtigheden nede, så planterne ikke går til i gråskimmel før tid. En hårfin balance, for festen stopper jo også, når temperaturen bliver for lav. Der er stadig masser af tomater på vej, så jeg håber – også af den grund – af det dejlige septembervejr fortsætter langt ind i oktober.
En kommentar til “Gråskimmel under observation i drivhuset”
Arh, jeg kæmper meget med det skimmel – det truer hastigt med at afkorte vores tomat sæson… 🙁