Helt Hen i Haven

Forårskrukke med rosa skilla og rustfarvet hornviol

Jeg er faldet pladask for en usædvanligt sød rosa skilla, Scilla 'Rosea', som jeg blev præsenteret for i torsdags i Gartneriet Pedersen. Nu har den fået plads i en forårskrukke, der er sat i venteposition i drivhuset.

Skilla, Scilla 'Rosea'

Her er den så, den sart rosa skilla, som har stjålet mit hjerte. Er den ikke bare fin med de små, lyserøde stjerneblomster? Jeg er gået lidt rundt om den i et par dage, for den havde selvfølgelig kurs mod en forårskrukke, men selskabsplanterne skulle jo vælges med omhu, så den ikke gik hen og druknede i mængden.

Hornviol, Viola cornuta

Kender I det, at der pludselig opstår ideer til plantekombinationer, man slet ikke havde set komme? Det var lige, hvad der skete, da den rosa skilla kom til at stå ved siden af den rustfarvede hornviol, Viola cornuta, der hoppede op i min indkøbsvogn, da jeg købte ind i går. Hornviolen er i øvrigt også noget ganske særligt, for den er økologisk produceret i Gartneriet Rousing. Dermed kan man med det samme begynde at bruge blomsterne som pynt på maden, hvis man altså nænner at plukke dem.

Jeg synes, det er lige som om, nuancerne i de to blomster fanger hinanden, selv om rosa og rust næppe er en farvekombination, jeg har gjort det i før. Heldigvis kan man blive ved med at gøre nye opdagelser i blomsterverdenen, hvis man tør prøve sig lidt frem 🙂 Den rosa primula, Primula Gold Nugget 'Light Purple', der putter sig mellem græsstråene, har også det der farvespil i rosa og rustne nuancer, så det blev lige til et match. Græsserne, der giver det hele et lidt vildt touch, er i øvrigt overhovedet ikke græsser men japansk star, Carex brunnea 'Sophia' fra Gartneriet Timmermann. De har gjort det godt, må man sige, for de kom til drivhuset 30. marts sidste år i selskab med en flok kødædende planter, som det ses her.

Nu er krukken stillet i venteposition i drivhuset, for planterne må godt lige vokse lidt til under det beskyttende glastag, før den kommer ud under åben himmel. Især hornviolerne skal nok hurtigt få mere fylde, når de lige vænner sig til deres nye naboer.

 

 

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret *

' skin='skin2'}}

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved