Her i haven må blomsterbedene gerne se lidt vilde ud. Med naturen som inspirationskilde foretrækker jeg, at stauderne væver sig ind mellem hinanden, og bar jord er bandlyst. En staude, der udfylder den rolle til perfektion, er den cremegule skabiose, Scabiosa ochroleucra.Den er en dygtig selvsåer, så den har selv placeret sig i kanten af det smalle bed langs terrassen, hvor jeg nok ikke lige havde fundet på at plante en så høj staude. Men det virker, fordi den er så fnuglet og gennemsigtig. Makkerskabet med den omkringfarende storkenæb, Geranium 'Rozanne', er også et af de rigtig gode.Skabiosen blomstrer i månedsvis, og bliver ved med at se godt ud, selv når blomsterne efterhånden bliver til frøstande. De afblomstrede blomster er nemlig også smukke og blender fint ind mellem de nyudsprungne.Ved siden af svæver den lyslilla sky af violfrøstjernens blomster. Den er flere meter høj, men blomsterskyen er så let og gennemsigtig, at det ikke gør noget i det smalle bed. Det ser umådeligt sødt ud, når de små mejsefugle bruger blomsterstænglerne som landingsplads på vej mod foderbrættet.Violfrøstjerne, Thalictrum delavayi 'Hewitts Double' blev udnævnt til ugens yndlingsplante i sidste uge, da den sprang ud, med sine utroligt fine, dobbelte blomster.