Helt Hen i Haven

Duft er en forunderlig størrelse, og det samme gælder næser – eller mere præcist lugtesansen. To forskellige næser kan opfatte den samme duft helt forskelligt, og da nu blomsterdufte er en af de store gevinster ved at ha’ en have, gælder det om at finde sine personlige favoritter og placere sine yndlings duftplanter der, hvor der er bedst mulighed for at nyde duften. Den hvide vingetobak, Nicotiana alata ‘White’, dufter efter min mening fuldstændig fantastisk, så den sår jeg i rigelig mængde hvert år og planter ud i tomme huller i staudebedene. En blomsterduft, de fleste kan blive enige om at holde af, er ærteblomstens. Man kan næsten høre det på det latinske navn. Lathyrus odoratus dufter bare dejligt. Lathyrus ‘Black Knight’ er lige begyndt at springe ud, så nu skal der bare snuses. Duften af ærteblomst bringer minder fra barndommen, hvor min mor dyrkede blandede ærteblomster op ad flethegnet, mens min far fnøs over de lyserøde nuancer. Det var før ‘Black Knight’. Lugtesansen kaldes også erindringens sans. Det er der en god grund til. En duft kan bringe øjeblikke og stemninger tilbage som intet andet.Lige uden for halvmuren, der afgrænser terrassen, har jeg plantet en pibeved busk, Philadelphus x virginalis, så den lækre duft kan bølge ind over terrassen især i de stille aftentimer her ved midsommertid. Pibeved kaldes også uægte jasmin. Et lidt træls navn efter min mening, selvom det selvfølgelig skal henvise til duften. Jeg synes bare, at busken er både ægte og dejlig. Blomsterne er i hvert fald smukke lige nu. Snehvide, fyldte … og duftende.