Kalenderbladet er vendt, det er den 1. oktober, og det virker som om, haven har besluttet sig for, at nu må det være slut med at trække sommeren i langdrag. Det rasler ned med fyrrenåle, der får plæne og planter til at se efterårsgule ud, og en del af planterne er faktisk også selv begyndt at gulne. Det gælder fx sagentsæble, Malus sargentii, der af en eller anden grund stadig har sine fine røde bær intakte. Fuglene plejer at guffe dem i sig, men de må have fundet noget endnu mere lækkert i år.
Amerikansk blåbær, Vaccinium corymbosum, der har båret lækre blåbær i månedsvis, kan noget helt specielt på denne årstid. Løvet får simpelthen en fantastisk rød farve, der ser ud som om, den er malet på. Først blomster, så bær og nu høstfarver. Amerikansk blåbær er en af de skønne haveplanter, der har tre sæsonhøjdepunkter at byde på.
Den havehortensia, Hydrangea paniculata, jeg kom til at impulskøbe midt på sommeren, er også stille og roligt begyndt at komme i efterårsstemning. De store blomsterstande, der var limegrønne, da jeg faldt for planten, bevæger sig nu i farveskalaen fra lime over creme til rosa. Det er den ikke blevet mindre smuk af. Jeg bliver nødt til at finde et sted i haven, hvor jeg kan plante den, uden at den får det alt for tørt...
Mens haven generelt er ved at indstille sig på, at ballet er forbi for i år, er der én, der bare danser videre. Den snehvide vingetobak, Nicotiana alata 'White' overgiver sig ikke sådan lige, bare fordi kalenderen siger oktober. Den har blomstret hele sommeren, og hver gang, der har været ubehageligt vejr forbi, og man tænker, at nu er det nok slut, går der bare et par dage, så er der et nyt hold blomster klar. Den skal jeg helt klart have sået en masse af igen, når det begynder at blive forår.