Når jeg kommer hjem efter nogle dage på landevejen, går jeg altid fluks en runde i haven. I dag var det en ganske særlig fornøjelse. Oktobersolen stod lavt, og dens varme stråler nærmest forgyldte det pink bed, der i parentes bemærket ikke er nævneværdigt pink på denne årstid.
Jeg har før fremhævet hortensia, Hydrangea macrophylla, for dens enestående evne til at ældes med ynde. Men jeg er simpelthen lige nødt til at gøre der igen. Farverne i de papiragtige vintage blomster er bare i en klasse for sig, og busken har reelt aldrig været smukkere, end den er her til aften.
En anden plante, der gør det godt i aftensolen, er kinesisk Skt. Hansurt, Sedum spectabile. Og det selv om Skt. Hans er eget langt væk. Navnet hænger sammen med gammel overtro. Skt. Hansurt, plukket Skt. Hans aften kan nemlig bruges til at tage varsler af.
I mine øjne er kinesisk Skt. Hans urt nærmest uundværlig i haven. Den er stort set altid en gevinst for bedet, for den er smuk, uanset om den er frisk og lysegrøn om foråret, står med grønne blomsterknopper hele sommeren, er sprunget smukt ud som nu, eller står med rødbrune, visne vinterstandere. Dertil kommer selvfølgelig, at den trives super fint på min tørre, sandjord og også er eminent i buketter 🙂