Helt Hen i Haven

Jeg sår ikke solsikker i haven. Det er simpelthen fuldstændig overflødigt, for det klarer mus, egern og hvad vi ellers har, ganske udmærket. De deponerer frø fra fuglebrættet de underligste steder og glemmer dem tilsyneladende. I hvert fald dukker der frøplanter op hist og pist, som kan flyttes rundt efter behov. Men den her slår nu alligevel rekorderne. Der er en stribe jord på et par cm, hvor carport og anneks mødes. Fyldt med grus fra fliselægning og inde under et bredt udhæng. At det er lykkedes frøet at spire og gro der, er lidt af et mirakel.Men miraklernes tid er som bekendt ikke forbi. Så nu står der den fineste solsikke, Helianthus annuus, og blomstrer ved døråbningen. Både plante og blomst er i miniformat under de sølle vækstbetingelser, men ellers er der ikke noget at udsætte på den, så den har selvfølgelig fået lov at blive stående som en hyggelig velkomst til annekset.En anden solsikke, der sætter kulør på haven netop nu, blev plantet for nogle uger siden. Pilebladet solsikke, Helianthus salicifolius, hedder arten, der er en staude med smukke, lysegule blomster på tårnhøje, stive stilke. En graciøs sag, som jeg er meget spændt på at følge, når den forhåbentlig får godt fat i bedet.