Helt Hen i Haven

Det er fuldstændig forbløffende, hvor meget en agurkplante kan nå at vokse på ingen tid. Det er lige før, man kan høre det, og vender man ryggen til, har den sat en stribe nye sideskud, der bare venter på at kunne se deres snit til at filtre sig ind i hinanden og skabe jungleagtige tilstande i drivhuset.

Men sådan leger vi ikke. Jeg klipper sideskuddene af over første agurk og blad efter bedste evne, så ikke lysforholdene i drivhuset bliver helt umulige på grund af kæmpe agurkblade.

Dagens høst på de to planter løb igen op i syv styk, så agurketvangen er genindført på matriklen. Jeg har desuden indført begrebet køreagurker – okay med vekslende held – men det er faktisk ikke så ringe at guffe en skoleagurk i sig, når man er på langfart.

Melonplanten er lige så vital som agurkplanten, så den skal også klippes og begrænses i en uendelighed og samtidig dirigeres tilbage på klatrestativet, som skal sørge for, at melonerne kommer op i lyset. Glad blev jeg, da jeg under soigneringsarbejdet opdagede et par tydeligvis bestøvede frugter.

Og endnu gladere blev jeg, da jeg løftede et sideskud og opdagede, at der gemte sig en pænt stor melon nedenunder. Den kan i hvert fald sagtens nå at modne, så der er noget at glæde sig til 🙂 Nu gælder det bare om at holde skarpt øje med, hvornår melonen begynder at dufte, for så er den moden til høst.