Vinterblomstrende buske med frostvæske i plantevævet hører til årstidens absolutte mirakler i haven. De er svære at undvære på en kold, grå vinterdag som i dag, synes jeg, så de optræder mange steder rundt om i haven. Sammen med andre stedsegrønne planter søger de for, at uderummene får et rart og frodigt anstrøg, selv om stauderne er gået under jorden, og de fleste træer og buske står med nøgne grene og skutter sig.
En af årstidens absolutte yndlingsplanter blandt de vinterblomstrende buske her i haven er japansk snebolle, Viburnum tinus. Den smukke busk står netop nu med et væld af blomsterskærme på spring og lader om om, det slet ikke er vinter.
Og som om det ikke var nok, præsenterer busken stadig bærrene, der fulgte efter sidste års blomstring i dekorative skærme. De er af en kaliber helt for sig med en skinnende stålblå farve i fantastisk kontrast til de røde stængler.
Jeg har hørt mange gange, at japansk snebolle ikke er vinterhårdfør for alvor på vore breddegrader, men det er mine mange eksemplarer ikke klar over. Den ældste er i hvert fald ti år gammel og adskillige meter høj, og den har aldrig haft nævneværdige frostsvidninger, selv om det da har været rigtig vinter i den periode. Jeg ved godt, vi bor lunt her i det østjyske, men jeg ville nu ikke være bange for at prøve busken af andre steder i landet. Mig har den boostet haveglæden for hver eneste vinter, siden den blev plantet.
En anden vinterfavorit her på matriklen er skimmia, her i den hvidblomstrede sort Skimmia japonica 'Finchy'. De vinterblomstrende buske, som findes i mange eksemplarer rundt om i haven, står nok så optimistisk med fine toppe af farvevisende blomsterknopper hele vinteren og er klar til at springe ud ved de første strejf af forår til stor glæde for de første, søvnige bier.
Skimmia, her den mest almindelige rødblomstrede sort, Skimmia japonica 'Rubella', er en utrolig nem og tolerant busk her på vores sandede jord. De vinterblomstrende buske vokser både i sol og skygge og trives ganske udmærket med jordbundsforholdene, selv om de i princippet er surbundsplanter ligesom rododendron. Jeg har buske i mange forskellige generationer, men de ældste må være omkring ti år. De er alle kommet hertil som krukkeplanter i anledning af julen og siden plantet ud i haven, når forårsplanterne har krævet pladsen i krukkerne.
Den fine, rødblomstrede julerose hybrid, Helleborus x glandorfensis Ice n' Roses 'Early Red' hører selvsagt ikke til de vinterblomstrende buske, men den skal nu lige med alligevel som undtagelsen der bekræfter reglen om, at havens stauder er gået under jorden. Den står nemlig nok så dejligt med knopperne på spring trods nattens frost og får om ikke forårsfornemmelserne så i hvert fald haveglæden til at røre på sig.