Rudbeckia er en herlig planteslægt befolket af de skønneste solhatte. Den eneste, der ikke er sådan rigtig med i slægtens havefest, er purpursolhat, som botanikerne af en eller anden grund har forvist til sin egen slægt, Echinacea. Tidligere hed Echinacea purpurea faktisk Rudbeckia purpurea, så det er en anelse forvirrende. Men der er jo ingen grund til ikke at holde af begge slægter.
I takt med at jeg de senere år er blevet mere og mere lun på de brændte farver, er der flere og flere arter og sorter af Rudbeckia, der er godt i gang med at gøre sig uundværlige i sommerhaven. Nogle har status af sommerblomster, selv om de i virkeligheden er stauder. De stammer bare fra lunere egne, så de sædvanligvis ikke overvintrer her til lands. Men man kan være heldig. Håret solhat, Rudbeckia hirta i mixet ChimChimenee forspirede jeg i foråret og plantede ud i skærehaven. Her taler vi klokkeklar succes. De blomstrer og blomstrer og holder en her uge i vasen, uden at de stive stængler kollapser. Der er helt klart genvalg.
Jeg er langt fra den eneste, der har fået øjnene op for håret solhats fortræffeligheder, og især frømixet Rudbeckia hirta Sahara er vildt populært. Så populært at jeg ikke kunne finde frø, da sæsonen bankede på døren. I stedet købte jeg frøblandingen Cherokee Sunset, der kan lidt det samme som Sahara. Og det er jeg såmænd ikke ked af i dag. Endnu en succes både i skærehaven og i et blomsterbed, hvor jeg er nået hele vejen fra frø til fryd siden forårets forspiring.
Den her solhat har jeg købt mig til og plantet i en stor krukke. Den er mildt sagt forbløffende med sine kæmpestore citrongule blomster, der har limegrøn midte. Ret fed, synes jeg. Det er lige den lyser, og så vokser og blomstrer den fuldstændig uhæmmet. Wow, siger jeg bare. Og insekterne er i øvrigt helt vilde med den, som de jo ofte er med gule blomster.
Også blandt stauderne er der ved at være pænt gang i solhattene, der typisk er sensommerstauder, der får haven til at give en ekstra omgang efter sommerens blomsterflor. Den småblomstrede solhat, Rudbeckia triloba blev plantet sidste år og står nu fyldt med de fineste små gule solskinsblomster.
En anden staude solhat, der nu har lyst op i min sensommehave i nogle år, er Rudbeckia subtomentosa 'Henry Eilers'. Den er bare så dejlig med de stråleagtige randkroner, der gør blomstringen lettere, mere diskret og yndefuld end de nærmeste slægtninges. Det er en meterhøj staude, der giver beplantningen højde og lethed, når den begynder sin blomstring her hen mod slutningen af august. Også tak for showet til den - glæder mig til fortsættelsen 🙂
4 kommentarer til “Gyldne Rudbeckia er sensommerens fineste solhatte”