Traditionen tro vil jeg byde det nye og lovende haveår velkommen med et blomsterfyrværkeri fra året, der gik. Det blev på mange måder et atypisk haveår med mange dejlige oplevelser men også en del udfordringer. En langstrakt vinter og de tørreste sommermåneder i mands minde står stadig lysende klart i erindringen. Nu begynder det hele heldigvis forfra, og jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang og få jord under neglene. Der er flere nye projekter på tegnebrættet, hvor det indledende arbejde snart kan iværksættes. Renovering af indgangspartiet med dertil hørende behov for træfældning for eksempel. Og et nyt og jomfrueligt bed til sommerblomster, hvor den gamle pil gik ud. Ihh det bliver godt, og ihh hvor jeg glæder mig.
Tak for i år til alle, der kiggede med. I ønskes et bragende godt nytår og et fantastisk, blomstrende (og forhåbentlig knapt så tørt) nyt haveår.
Kærlig hilsen Lotte
8 Replies to “Velkommen til det Herrens haveÃ¥r 2019”
Rigtig godt nytår og tak for dine mange indlæg i det gamle år, de er til meget stor inspiration og jeg glæder mig til at følge dig i haven.
Kære Jette
Tusind tak – det glæder mig. Dejligt at der venter et nyt og jomfrueligt haveÃ¥r forude 🙂
Mange hilsner Lotte
Tak i lige måde, Lotte.
Og tak for de mange kloge og inspirerende indlæg.
Godt nytår.
Tusind tak Lisbeth – nu kan vi snart komme rigtig i gang igen. Det bliver sÃ¥ godt. KH Lotte
Også godt nytår til dig. Fantastiske blomsterbilleder du viser. Tak også herfra for dine mange indlæg på bloggen og på IG. Jeg er så glad for din havebog, en dejlig bog med flotte billeder.
Nytårshilsen fra Lis
Kære Lis
Tusind tak for de søde ord. Det glæder mig så meget, at du synes om bogen.
KH Lotte
Du må også have et godt nytår!
Tak for alle dine mange indlæg, jeg har læst de fleste, og du har givet mig stor inspiration til at komme videre i mit eget haveliv. Selvom jeg har haft have i mange år, har jeg nydt at læse din bog og ikke mindst betragte alle dens smukke billeder.
Hilsen Elna
Kære Elna
Selv tak. Det er så dejligt, at du og andre følger med og har glæde af mine skriverier. Og det gør mig selvfølgelig meget glad, at du også har glæde af min bog.
KH Lotte