Som nogle måske kan huske, muntrede jeg mig før jul med at fylde et kræmmerhus af jern med spirende løg af høst-tidløs, Colchicum autumnale - bedre kendt som nøgne jomfruer. Ellers kan det ses her
De sart lyslilla blomster holdt utroligt længe, men nu er de færdige med at se godt ud for denne gang. Til gengæld er de begyndt at skyde med grønne blade, så det er på høje tid at få dem i jorden, så de får en chance for at komme igen til næste år.
Det er helt utroligt, at der kan være så meget saft og kraft i et tørt løg, at det kan forsyne først en blomstring og dernæst saftige, grønne skud med næring.
Nøgne jomfruer er nogle spøjse planter, der skyder op af jorden som blege gespenster i det sene efterår for så at folde de krokuslignende blomster ud, netop som man troede, der ikke kom flere blomster det år. Et lille men velkommet forskud på forårsfornemmelserne, mens efteråret raser.
Nu har jeg gravet løgene ned, så de grønne skud, der omslutter de visne blomster som kræmmerhuse, lige stikker op over jordoverfladen. Dejligt, vi er inde i en mild periode - så skal det nok gå alt sammen.
Jeg føler mig nogenlunde sikker, for det er nemlig ikke første gang, jeg har nydt de fascinerende blomstrende løg for så efterfølgende at plante dem ud i haven. Her titter bladene frem på de allerede etablerede planter, godt i gang med at samle næring til løget og efterårets friske, nøgne jomfruer.