Har I lagt mærke til, at fuglene allerede fløjter lystigt og forårsagtigt, selv om vi kun skriver februar? En af mine største fornøjelser lige nu er at tage på spiresafari i haven med fuglesang i ørerne og hygge rundt for at se, hvad der er spiret frem siden sidst. I det milde februarvejr er der virkelig gang i den i jordoverfladen. Jeg kan selvfølgelig ikke huske, hvor jeg har lagt hvilke nye løg, men der er mange gamle kendinge, der dukker op år efter år, som jeg præcist ved, hvor jeg skal lede efter. Det er nu ikke så svært med sommerhvidblomme, Leucojum aestivum, for de simpelthen myldrer frem sammen med påskeklokkerne.
Det er god næring til havedrømmene at vide, at der kun er få måneder, til spirerne har forvandlet sig til yndefulde planter med dinglende, hvide blomsterklokker. Uhh, hvor jeg glæder mig.
I skovbunden er det en af mine yndlingsnarcisser, der myldrer frem. Jeg har lyst til at trække i spirerne, men jeg styrer mig. Det må tage den tid, det skal tage - for vejrguderne sidder jo stadig med jokeren.
Men det bliver nu dejligt, når man kan tage på blomstersafari i stedet for spiresafari, og de fine, hvide narcisser lyser op i skovbunden sådan her. Men et dejligt gensyn, det er de allerede 🙂
Der venter også en herlig blomstringsperiode, når de her ganske tynde spirer, der heldigvis også er rigtig mange af, strækker sig og springer ud.
Det er de søde botaniske tulipaner, Tulipa turkestanica, som jeg er helt pjattet med. De har en helt anden, naturlig ynde, end deres større og mere farverige tulipankolleger. Hold nu op - jeg tror, det er ved at være tid til, at jeg begynder at klippe de visne stauder ned, så de mange, dejlige løgvækster kan komme til at brillere i de første forårsmåneder.