Helt Hen i Haven

Tonic sirup med citrongræs af egen avl

cymbopogon-citratus-24-1Årets største succeshistorie blandt drivhuseksperimenterne er uden sammenligning dyrkning af citrongræs, Cymbopogon flexosus. Og nu er succesen lige blevet endnu større. Med inspiration fra min søde nabo, der har fundet inspiration i Politiken, er der nu fremstillet tonic sirup, så der er hjemmelavet tonic til lørdagens gin & tonic.img_2708Citrongræs er en væsentlig ingrediens i tonic sirup, der bare skal blandes med danskvand, når der mixes drinks. Men citrongræs gør det selvfølgelig ikke alene. Den velkendte, bitre tonic smag kommer fra en anden plante nemlig kinabarktræ, Cinchona succirubra. Den må man købe sig til og passe på ikke at overdosere, for så bliver drinken for alvor bitter. Kinabark indeholder kinin, der anvendes til behandling af malaria. Ikke at det kan bruges som undskyldning for at drikke gin & tonic her … men næsten.agastache-anisata-48-1Umiddelbart efter sommerens avisartikel var landets helsekostbutikker ryddet for kinabark, men nu er det til at få igen. Mange mad- og livsstilsbloggere har eksperimenteret med tonic sirup i sommerens løb, så jeg har også tilladt mig at fortolke lidt på opskriften. I mangel af stjerneanis, der ikke er sådan at opdrive her ude på landet en lørdag formiddag, fik blandingen en håndfuld anisisop, Agastache anisata, i stedet. Den står stadig og ser så fin ud i det spiselige staudebed, og bladene dufter og smager lækkert og aromatisk af anis. En håndfuld citronverbena, Aloysia triphylla, fra drivhuset røg også med i gryden de sidste par minutter. Hele projektet faldt heldigt ud. I al beskedenhed: Det smager super godt. Tak til Ditte og til Politiken. Avisartiklen finder I her: Opskrift på tonic sirup Skål 🙂

Nyeste blog indlæg

Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Forsøg med spagnumfri så- og priklejord


Nyt spejlbassin omringet af frytler


Det er næsten for vådt til at være sandt


Planter med frostvæske i årerne


Årets haveprojekter står nærmest i kø i forårsvejret


Arkiver

One Reply to “Tonic sirup med citrongræs af egen avl”

Lækkert – gin og tonic er bare et hit!

– A

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne

Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven

Forsøg med spagnumfri så- og priklejord

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved