Helt Hen i Haven

Jeg er ret vild med artiskokker og dermed ret overstadig over, at det for første gang for alvor er lykkedes at dyrke de overdimensionerede tidselagtige planter her i haven. Det skyldes formentlig indvindingen af det nye haverum ved en gammel, faldefærdig mur bagerst i haven. Der er nemlig ualmindelig lunt og lækkert, og det har artiskokkerne tydeligvis hygget sig med. Det begyndte sådan her Artiskok, Cynara scolymus, er jo i princippet en grønsag. Hvis man da kan kalde en spiselig blomst for en grønsag. Jeg tænker tit på, hvem i alverden der fandt på at koge den store blomsterknop i tre kvarter og derefter pille bladene af et for et for at suge den lille smule “kød” af nederst på bladet. Men fancy ser det ud, og ringe smager det ikke, omend en god dip  – som fx en vinaigrette med finthakkede æg og rå mængder purløg – fremmer oplevelsen. At spise artiskok rangerer lidt på linje med fondue. Det tager lang tid og er super hyggeligt og samtalefremmende.Det er dog ikke alle blomsterknopperne, der er endt i den sorte gryde. Nogle får lov at udvikle sig, for det ville da være synd at snyde sig selv for synet af de store, flotte, ultra lilla kurveblomster. Den første er lige sprunget ud, så den er fluks blevet udnævnt til ugens yndlingsplante, der troner i bloggens sidepanel hele ugen og derefter kan genfindes i menuen ugens plante øverst på siden.