Helt Hen i Haven

Egentlig er det tude-tosset at plante hortensia, når man har en have med knastør, sandet jord. Men man kan jo blive grebet af et øjebliks overmod og begejstring, mens man tænker, "jeg kan jo bare vande"... På trods af alle odds har den her lysende pink hortensia, Hydrangea macrophylla, nu klaret de urimelige forhold stort set lige så længe, som jeg har haft have her på matriklen. Den fortjener en tapperhedsmedalje. For selv om den ikke er blevet til en kæmpe busk, kommer den trofast igen og igen, og blomstringen har aldrig svigtet.Sidste år kom jeg så til det igen. Jeg købte ikke bare en med to hortensia'er - til krukkedyrkning, forstås. De overvintrede begge to i deres krukker og i foråret forbarmede jeg mig over dem og plantede dem ud i haven der, hvor der er mest fugtighed i jorden takket være skyggegivende træer.Det er ærlig talt gået over al forventning. Her er det træagtig hortensia, Hydrangea arborescens 'Pink Annabelle', der har de smukkeste, lette blomsterbolde af sart lyserøde blomster. Busken har været ret plaget af alt for meget regn og blæst men har heldigvis klaret sig igennem med æren i behold.Den anden tapre overlever er den smukke havehortensia, Hydrangea paniculata, med store, pyramideformede blomsterstande.Jeg er helt solgt til farvespillet i de nyudsprungne blomsterstande, hvor lime bliver til flødefarvet i takt med udspringet. Den busk er jeg bare så glad for at have fået etableret i haven, og jeg ved, at der venter flere fine farveoplevelser, når høstfarverne melder sig.