Helt Hen i Haven

Sommerblomster som lysglimt i staudebedet

Alle mine sommerblomster er, formodentlig inspireret af den forbløffende sommervarme, kommet rigtig godt i gang. De blev forspiret, priklet, afhærdet og til sidst udplantet mellem stauderne efter Claus Dalby princippet - de skal skrues ned 🙂 Heldigvis ser det ud til, at timingen lykkedes, så sommerblomsterne formåede at få fat og få højde, før stauderne tog magten. Nu dukker de op som fine lyspunkter med knald på farverne mellem de overvejende blå, lilla og limegrønne stauder.Jeg har simpelthen kastet mig ud i et kompromis med det sædvanlige tone-i-tone princip og har leget lidt med kontraster og vilde farvekombinationer. Det er ret sjovt og egentlig også ret fedt. Det er i hvert fald svært at lade være med at smile inden i, når den i nogle tilfælde gyldengule i andre tilfælde rigtig orange svovlgul kosmos, Cosmos sulphureus 'Bright Lights' spiller op til den rødbladede skovangelik, Angelica sylvestris. Sikke nu et makkerpar.Mexicanerhat, der har fået sit danske navn af indlysende årsager, er også et fint lyspunkt i bedet. Ratibida columnifera hedder den sjove prærieplante på latin. Den spiller også i et væld af gule og prange nuancer.Sidste år fik jeg plantet gulerodsblomst, Daucus carota 'Dara' ud lidt sent, så de aldrig nåede at blomstre. Men det er svært at være ked af nu, hvor de helt skønne skærme står i fuldt flor med hvide, rosa og røde kniplingeblomster.Alt i alt er jeg rigtig glad for mine eksperimenter med sommerblomster i staudebedene, der udvikler sig dag for dag. En anden ting, jeg er super glad for i dag, er den sødeste anmeldelse af min havebog, Slip haveglæden løs - fryd, facts og fiduser, som min haveven Anette har begået på sin blog om Fru Pedersens have. Anettes hyggelige blog er altid et besøg værd, og dagens indlæg kan læses her.
Bogen kan bestilles her.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

2 kommentarer til “Sommerblomster som lysglimt i staudebedet”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret *

' skin='skin2'}}

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved