Sidste år såede og udplantede jeg den smukke, mørklilla opiumvalmue, Papaver somniferum 'Dark Plum'. Det var et rigtig godt bekendtskab, så jeg tog en masse frø for at være sikker på et gensyn. Frøene fik jeg gemt et meget sikkert sted. I hvert fald lykkedes det mig ikke at genfinde dem, da de skulle sås. Men se nu her. Skønhederne har sået sig selv vildt og voldsomt, så det er aligevel blevet til mange glædelige gensyn.Jeg har gået og ventet spændt på, om de selvsåede planter ville få blomster i samme lækre farve, som de autoriserede frø fra frøposen sidste år. Det har de heldigvis klaret fint. Blomsterne er nok lidt mindre, end de var sidste år, men det gør dem ikke mindre charmerende. Bierne og især humlebierne er også bgejstrede over gensynet.I forlængelse af glæden over 'Dark Plum' sidste år bestilte jeg i foråret frø hjem af endnu en sort af opiumvalmue, nemlig Papaver somniferum 'Black Beuty'. Foreløbig har den succes været begræset, for der er faktisk kun kommet en enkelt plante ud af det. Men knoppen ser da lovende ud 🙂
Og blomsten - den er da helt fantastisk. Stærkt fyldt og sikke en farve. Jeg håber, den også vil selvså, men er lidt spændt på, om den sætter frø. Mange stærkt fyldte blomster er ikke så gode til det, fordi de ekstra kronblade i virkelighedden er omdannede støvblade. Foreløbig vil jeg med stor omhu nyde de blomster, den enlige plante byder på.
En kommentar til “Mange mørklilla valmuer og en enkelt fyldt”