Helt Hen i Haven

Der er sket et eller andet mystisk med min hortensia, Hydrangea macrophylla, i år. Der har ikke været nær så mange af de store, farvede sterile blomster i skærmene, som der plejer at være. Til gengæld har de været enormt store. Måske har det noget at gøre med det frostsvirp, de ivrige knopper fik i det tidlige forår.Blomstringen er jo principielt slut for i år, og busken er ved at forberede sig på vinteren, men blomsterne er så smukke som nogensinde, synes jeg. De store, sterile blomster i den kugleformede blomsterstand tørrer ind som det fineste papir i lækre, harmoniske vintage farver. Det er lige før, de er flottere nu, end dengang, blomsterkuglerne var lysende pink midt på sommeren.Smukt forfald er også en disciplin havens mange purpursolhat, Echinacea purpurea, mestrer. De farvestrålende randkroner visner, men skivkronerne, der danner den lysende orange, pindsvineagtige kugle i midten, har travlt med at modne frøene og stjæler hele billedet nu.Jeg har været utrolig glad for den fine tandstikkerurt, Amni visnage ‘Green Mist’, jeg såede i foråret. Den har blomstret med yndefulde skærme hele sommeren, og selv om blomstringen desværre er slut nu, er den stadig smuk. De filigranagtige højblade under skærmen er grønne endnu, mens småskærmene rykker tæt sammen for at beskytte deres modnende frø. De får selvfølgelig lov at visne færdigt i ro og mag, for med lidt held bliver der frø at høste til nye planter næste år.