Helt Hen i Haven

I krukkegruppen ved fordøren er der en del af sommerblomsterne, der slet ikke lader sig mærke med, at det er ved at blive efterår at dømme efter kalenderen. Jeg elsker de sommerblomster, der bare vokser og udvikler sig og bliver ved med at blomstre, lige fra de bliver plantet i maj-juni, til langt ud på sensommeren.En af dem, der virkelig har givet valuta for pengene i år, er den næsten helt sortblomstrede Petunia hybrid, som jeg desværre ikke har sortsnavnet på. Den havde en akut krise kort efter plantning, da et par af de grimme snegle havde sneget sig op i krukken. De efterlod sig så tydelige spor, at de blev opdaget. Det døde de af, og krukken kom på rekreation i drivhuset. Siden har den gjort det helt eminent uden anden opmærksomhed end jævnlig vanding.Den dybrøde vingetobak, Nicotiana alata, ved siden af blev plantet samtidigt og har også gjort det super godt. Den er ikke vokset voldsomt, men den har blomstret non-stop. De visne blomster er blevet pillet af med et snuptag, når de er tørret ind, men ellers har den også bare fået vand. Det skal selvfølgelig lige siges, at planterne fik langtidsvirkende gødning med i krukkerne, da de blev plantet, så de har haft adgang til den nødvendige næring hele sommeren. Det er altså en god investering.Endelig er jeg nødt til at fremhæve den smukke klokkeranke, Cobaea scandens, der har bemægtiget sig klatrestativet med enorm energi. Det er forbløffende, hvor meget plante man kan få ud af et lille frø i løbet af nogle måneder. Den var længe om at begynde at blomstre, men jeg synes bestemt, blomsterne var værd at vente på. Også selv om de ikke var hvide, som det ellers så ud til på frøposen. Det er vi vist flere om 🙂