Helt Hen i Haven

Skovhaven blomstrer

Fritillaria meleagris-37

Der, hvor haven og naturen mødes her på matriklen, har skovbedene til huse. Grænseflader, hvor der nok er plantet forskelligt til at supplere det, der kommer af sig selv, men hvor plejeniveauet er forholdsvist lavt. Netop nu er skovbedene de skønneste pletter i haven, når de halvvilde blomster dukker frem, mens der endnu er lys under trækronerne før løvspring. Der er lagt masser af løg af vibeæg, Fritillaria meleagris, der passer godt til den naturnære beplantning med de diskrete men ualmindeligt skønne, ternede blomster.

Primula veris-37

Hulkravet kodriver, Primula veris, er for mig en "rigtig" Primula. Nok er den plantet her i haven, men den findes også vildtvoksende i de danske skove. Sød og forårsagtig med de små, nikkende, solskinsgule blomster. Dejligt blikfang i skovbedet, hvor den er godt i gang med at brede sig, helt efter planen 🙂

Vinca minor-37

Overalt i skovhaven kryber liden singrøn, Vinca minor, rundt af sig selv og danner et super bunddække med sine blanke, mørkegrønne blade. Lige nu er bunddækket ekstra fint, for det er fyldt med himmelblå blomster.

Anemone nemorosa-37

Det er svært ikke at blive lige en tand ekstra glad, når man opdager, at skovhaven har fået sin egen koloni af hvid anemone, Anemone nemorosa, der hører enhver rigtig skov til. Der er så mange, at de må have været der før, men det er først nu, jeg opdager dem i et hjørne af det lille, uberørte skovstykke. Det løftede sig pludselig et par niveauer på skovskalaen.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

One Reply to “Skovhaven blomstrer”

Jeg har selv et skovbed, og det er næsten det bedste bed, da der kommer så mange forskellige planter op. Lige nu er det også vibeæg, skovanemoner og påskeklokker der dominerer.

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved