Der var nogle planter, der var mere heldige end andre, da der blev delt navne ud. En af de mindre heldige er skælhoved, Cephalaria gigantea. Skælhoved … helt ærligt. Det er en umådelig smuk og yndefuld staude, der fortjener bedre. Den hører bestemt til en af yndlingsplanterne her i haven. Den blev oprindeligt plantet i det rosa bed, før det fik det prædikat, og nu bliver den stående. Den er ikke vild med at blive flyttet rundt på, for den har en kraftig pælerod. Til gengæld klarer den tilværelsen på det meget tørre voksested til ug og hænger bare lidt med bladene, når det bliver for meget.
Skælhoved er en kæmpestaude med en stor bladroset og blomsterstængler, der strækker sig flere meter til vejrs. Der hænger de sart lysegule, skabiose lignende blomster så, og svajer nok så fint i vinden. Blomsterstænglerne er smidige og fleksible, og jeg har aldrig oplevet, at de vælter. Lækkert, let og elegant. En staude efter mit hoved.
En sidegevinst ved skælhoved blomsterne er, at de er alletiders trækplanter for bier og sommerfugle. Især humlebierne er vilde med dem, så der er altid et leben i luften omkring blomsterne.