Helt Hen i Haven

Skimmia er en dejlig helårsplante

Skimmia japonica, der bare hedder skimmia på dansk, er en af havens absolut bedste helårsplanter, sådan at forstå, at den stedsegrønne busk er en af de få planter, der virkelig præsterer at have noget at byde på uanset årstiden. Hele vinteren står den med fine, kuglerunde blomsterknopper i fin kontrast til det mørkegrønne løv. Det her eksemplar er havens største. Det er nok syv-otte år siden, den blev plantet ud efter en karriere som julekrukkeplante, og siden har den udviklet sig til en pænt stor busk, der er smuk uanset årstiden. Alletiders genbrugsplante.Netop nu er de overvintrede blomsterknopper sprunget ud til stor glæde for både bier og haveejer. De dufter som en drøm, og blomsterstandene er utroligt smukke med deres elegant afstemte farver.Den hvidblomstrede Skimmia japonica 'Finchy', der netop er blevet plantet ud i det store, nye bed, ser allerede veltilpas ud med placeringen. I hvert fald har den også foldet sine limegrønne blomsterknopper ud efter en lang vinter på spring.Også her er farvesymfonien skabt af cremefarvede knopper, hvide kronblade, gule støvdragere og lysegrønne blomsterstilke nærmest sublim set med mine øjne. Ja, her i haven er skimmia et absolut hit, og det vel at mærke uden at de får nogen særlig opmærksomhed, når det gælder pasning. Jeg er vild med stauder, og den cyklus af årstidernes skiften, der følger med et staudebed, men det er nu også dejligt, at der er stedsegrønne som skimmia i staudebedet, så der er noget at glæde sig over, når stauderne går under jorden.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

One Reply to “Skimmia er en dejlig helårsplante”

Skimmia er skøn, jeg har også lige tømt en vinterkrukke, og har nu en Skimmia der er på vej til at blomstre i mit nye bed.

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved