Sølvfjerdusk, Celosia argentea, er ikke en udplantningsplante til sensommerkrukkerne, jeg har nogen som helst erfaring med. Det skal der rådes bod på, for nu har jeg fået en stak prøveplanter. Det udløste ikke uventet en større krukkerokade, så sølvfjerdusk med de sælsomme, næsten eventyragtige farver, kunne få nogle andre planter at spille sammen med.
Sølvfjerdusk i to varianter er faktisk de eneste nytilkomne medlemmer af krukkegruppen ved gavlen. De andre planter havde jeg i forvejen, så de har bare byttet plads for at skabe kombinationen af cremefarvet, hvidt, lime og mørkerødt. Den er vist ikke helt almindelig, men jeg er nu ret godt tilpas med den, og den passer fint til bedet foran, hvor den lysegule skabiose, Scabiosa ochroleuca, spiller op til narrestreger lige nu.
På bænken har den virkelig sælsomme og meget skulpturelle sølvfjerdusk, Celosia Venezuela Twisted Lime, fået lov at slå sig ned. Den har også den der lidt ubestemmelige, eventyrlige farve, der ville klæde en elverpige. Hvid men alligevel ikke hvid, cremefarvet ikke rigtigt, men med et let metallisk skær, og så de der virkelig twistede blomsterstande, det er svært at blive klog på.
Den anden sølvfjerdusk, Celosia argeneta Venezuela White, er til gengæld nem at forstå, i hvert fald når det gælder det danske navn. For det er da lige nøjagtig en fjerdusk den blomsterstand. De fås i øvrigt i et hav af virkelig intense farver, men jeg synes nu umiddelbart bedst om den hvide - jeg er nemlig lidt til den kedelige side.
Det er Gartneriet Kjærgaardsminde, der producerer sølvfjerdusk og sælger dem til butikker over hele landet.
Og nu vi er ved fjer, så er den smukke, hvide fjerblomst, Scaevola aemula, også blevet et prominent medlem af den nye krukkegruppe. Nogen vil måske huske, at jeg tidligere på året fik nogle bittesmå udplantningsplanter fra webshoppen Odenia. De har udviklet sig supergodt og er nu fuldgyldige krukkeplanter med masser af vækstkraft.
Sidst men ikke mindst vil jeg lige nævne Susanne med det sorte øje, Thunbergia alata SunEyes White halo, der i løbet af sommeren fuldstændig har dækket klatrestativet og skabt en blomstersøjle, der bare bliver ved og ved med at diske op med flødefarvede blomster med sort øje. Det er en ny sort, med en ny farve i forhold til den traditionelle Susanne med de orangegule blomster. Den er ret fantastisk, synes jeg, så her i haven har den i hvertfald bestået prøven til et flot 12-tal, og jeg håber, den kommer igen.