Helt Hen i Haven

Sæson for solhat trods manglende somervejr

Mon ikke vi er mange, der er ret pjattede med purpursolhat, Echinacea purpurea? Og det næsten uanset hvilken farve i det enorme udvalg af sorter, vi taler om. Jeg er i hvert tilfælde, og mit kamera er også. Det kan næsten ikke lade være med at tage billeder af de smukke og meget fotogene planter. Dejligt, at det endelig er blevet sæson for solhat - måske et tegn på at sommeren er på vej 🙂 Man har da lov at håbe. Den her mørkt orangefarvede sort kommer fra et mix af sorter med primært brændte farver. Echinacea Cheyenne Spirit hedder serien, der er ret lækker.Lækker er også den gule sort i samme serie, når den står der og lyser op midt i alt det grønne.Jeg har faktisk udnævnt purpursolhat til ugens yndlingsplante her på bloggen, nu da de dejlige stauder endelig er begyndt at blomstre. Jeg holder af dem i alle afskygninger, men den originale model er og bliver nu alligevel favoritten og er også den nemmeste og mest stabile sort at dyrke ifølge min erfaring. Den har sådan en original farvekombination, der bare virker, selv om den aldrig var gået i andre sammenhænge. De purpurfarvede randkroner spiller perfekt mod de mørkt orange skivekroner, der ligner et pindsvin, som de sidder der midt i blomsten. Det latinske navn Echinacea kommer i øvrigt af det græske ord for pindsvin.Som nogen  vil vide, har jeg også plantet purpursolhat i krukkerne i år, fordi de rødorange sorter passede perfekt i den nye krukkegruppe ved fordøren, der er portrætteret her.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

6 Replies to “Sæson for solhat trods manglende somervejr”

Skønne billeder😊
Mine solhatte lader vente pÃ¥ sig i Ã¥r – men de er ogsÃ¥ skønne nÃ¥r de stÃ¥r i knop. SÃ¥ jeg venter med spænding

Hej Lotte. Jeg er også vild med solhat, men har faktisk haft svært ved at få dem til at gro. P. t. har jeg slet ingen. Hvordan står dine? Fugtig /tør jord? Jeg har en teori om, at mine har stået for tæt med andre stauder. Jeg kan nemlig ikke lide bar jord. Står dine solitært med megen luft omkring? Vh Lisbeth

Hej Lisbeth
Jeg har solhat mange steder i haven, sÃ¥ de er udsat for lidt af hvert. Men helt generelt planter jeg altid tæt, og jorden her er meget tør og sandet. Min erfaring er, at mange af sorterne er meget kortlivede. Den mest stabile er den gamle “rigtige” purpursolhat.
Mvh Lotte

Tak. God pointe, at de nyere sorter er mere flygtige. Så vil jeg ikke ærgre mig så meget og undlade at tænke, at det nok er min fejl 😉

Hej Lotte.
Ja solhat er en superflot staude. Dem du viser er rigtig fine. Jeg har for første gang købt en solhat, som er hvid. Den står i en krukke på terrassen.
Det er nogle fine farver, du har sat sammen i krukkerne, som du viser i dit sidste indlæg.
Hilsen Lis

Hej Lis
Tusind tak for din hilsen. Jeg har også haft den hvide solhat tidligere, men den er vist desværre forsvundet. Måske er tiden inde til at gå på jagt efter en ny 🙂
Mvh Lotte

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved