Martsviol, Viola odorata, er ikke altid så blå, som man skulle tro. Med serien Miracle er der skabt en hel stribe sorter i andre farver. De er ikke mindre søde end de "rigtige" martsvioler, og de har den samme, dejlige duft. Miracle Classy Pink har de lækreste, rosa blomster. Jeg har stillet dem i drivhuset, hvor duften er det første, man registrerer, når man kommer ind.
Miracle Bride White har rent hvide blomster. Dem, jeg plantede ud i haven sidste år, står med knopper nu, så vinterhårdføre er de også. De får følgeskab af årets krukkeplanter, når den tid kommer.
Men lige nu gælder det krukkerne. De små violer er perfekte til forårskrukkern, hvor de danner en sød bund og lyser op med forårsfine farver. Miracle Vanilla White har cremefarvede eller blegt lysegule blomster. De ser sarte ud men klarer sig fint i det lunefulde forårsvejr, så længe det ikke ligefrem fryser.
2 Replies to “Roser er røde, violer er … rosa”
Så bedårende, Lotte – kan de købes nu i almindelig handel og vandel?
Knus fra Tonie.
Hej Tonie
Det kan de – hvis man er hurtig. Gartneriet Pedersen, der producerer dem, melder alt udsolgt for i år. De sidste er netop afsendt til Dansk Supermarked. Så med fare for at lyde som Claus Dalby 🙂 du skal nok i Bilka for at få fingre i dem.
KH Lotte