Efter sådan en frostnat var det noget af en gyser at komme ud i haven. De ellers så stolte og ranke påskeklokker, Helleborus orientalis, havde i nattens løb bøjet hovederne og lagt sig fladt ned. Et sørgeligt syn.
Heldigvis var det en smuk morgen, hvor solen hurtigt kom frem, så der gik ikke mere end et par timer, før påskeklokkerne var oppe at ringe igen. En smart udtænkt mekanisme til frostbeskyttelse, må man sige.
Påskeklokker har det med at bøje hovederne lidt, så de skal egentlig helst ses nedefra. Lidt besværligt faktisk, med man kan jo også vende blomsterhovederne, når man vil nyde synet af de kunstnerisk smukke blomster.
Omsider er også de sorte påskeklokker sprunget ud. De halter lidt efter de øvrige, men er altid et fascinerende syn med de mystiske dunkle blomster midt i forårssolen.