Sidste års kæmpe eksemplarer af rød kvan eller angelik, Angelica sylvestris 'Purpurea', gik som ventet til efter afblomstring, som de to-årige planter, de jo er. Derfor sørgede jeg for at få plantet nogle nye førsteårsplanter sidste år, så jeg ikke skulle undvære blomster i år.De er da svære at stå for, de bløde, pudderfarvede skærme på smukke, stive violette stængler. Sidste år blev planterne så store, at det næsten var i overkanten, så i år har de fået mere modstand. De blev simpelthen plantet, hvor de skulle kæmpe lidt mere med vind og tør jord, og det har haft markant effekt. I år er de kun omkring 1 m høje og mere spinkle i bygningen. For nu at være besværlig, synes jeg at en mellemting ville være perfekt.Derfor fortsætter eksperimenterne med at finde det helt rigtige voksested til rød kvan, for den skal i hvert fald være i haven. Det kan jeg også lige så godt bestemme mig til, for det kommer den vist til at være, hvad enten jeg vil ha' det eller ej. Planten er meget effektiv, når det gælder selvsåning, så der er nok af efterkommere af sidste års planter at flytte rundt med.
En kommentar til “Rød kvan i godt selskab”