Helt Hen i Haven

Projekt skræddersyet drivhustilbygning udvikler sig hastigt

Der er sket virkelig meget i projekt skræddersyet drivhustilbygning, der blev sat i søen i november, de seneste uger. Faktisk har vi i dag prøvesiddet det nye hygge/driverthus med en kop kaffe for første gang.

Det er ikke nogen overdrivelse at sige, at projekt skræddersyet drivhustilbygning udvikler sig fra dag til dag. Efter alt det indledende knokkelarbejde med jordflytning, fundamentstøbing osv, er drivhusbyggeren nået til det sjove. Hver dags åbenlyse fremskridt modtages med applaus. Det bliver simpelthen så fedt. Og nu varer det endda ikke så længe, for sådan en Corona-påskeferie har givet masser af tid på byggepladsen.

De seneste par dage er det kommet så vidt, at det meste af glasset er sat i. Så nu kan man virkelig mærke atmosfæren i den nye afdeling 2, der er tiltænkt hygge og afslapning, mens planteværkstedet kan brede sig i hele afdeling 1. Begge dele bliver dejligt. Dels fordi, der ikke er noget mere afslappende end at sætte sig i drivhuset midt i skovbunden med en kop te og en god havebog. Dels fordi, der bliver plads til endnu flere eksperimenter med forspiring af spændende sommerblomster.

Projekt skræddersyet drivhustilbygning har være udfordret af havens skrånende terræn, men det har min dygtige handyman løst på genial vis. Det betyder, at der er et par trin ned til det nye rum, hvilket ikke gør det mindre hyggeligt. Der roder, som det fremgår, betydeligt endnu, og der er også et stykke vej, til der kan flyttes ind for alvor, men hold nu op, hvor jeg glæder mig. Og hold nu op, hvor indretningsplanerne for både det ene og det andet rum svirrer rundt i mit hoved 🙂
Apropos sommerblomster, forspiring og havebøger, kan jeg ikke lade være med at nævne, at min søde bloggerkollega Anette har læst og anmeldt min bog, Sommerblomster - Fra frø til fryd, på sin dejlige blog på frupedersenshave.dk. Læs med lige her.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

16 Replies to “Projekt skræddersyet drivhustilbygning udvikler sig hastigt”

Tillykke med den fine tilbygning.. den glæder jeg mig til at se når vi igen må mødes i havegruppen
Hilsen Hanne

Tusind tak Hanne
Jeg glæder mig til – forhÃ¥bentlig snart – at kunne vise den frem pÃ¥ en af vores hyggelige haveaftner.
KH Lotte

Fremragende. Suger til mig for jeg skal selv igang med drivhusbyggeri af genbrugsmaterialer til sommer.
Det ser rigtigt godt ud.

Tusind tak Morten.
Og sug du bare. Der er noget at glæde sig til, kan jeg godt love dig 🙂

Hvor flot, stort tillykke med den nye bolig 🙂

Tusind tak. Glæder mig meget til at flytte rigtigt ind 🙂

Hvor ER det smukt, lækkert, flot…

Tusind tak Lisbeth 🙂 🙂 🙂

Det ser virkelig flot ud og er en rigtig god ide. Hvor skønt med sådan en hyggeafdeling, nu er det spændende om du kan lade være med at fylde det med blomster så der stadig er plads til at sidde 🙂

Tusind tak Lisbeth.
Det kommer til at kræve en del selvkontrol i sæsonen 🙂 Omvendt ved jeg ikke noget bedre end at kunne slå mig ned og meditere i drivhuset, så jeg må virkelig prøve at beherske mig. 🙂

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved