Helt Hen i Haven

En enkelt sødkartoffel, Ipomoea batatas, fra supermarkedet kan blive til mange sødkartoffel-stiklinger ved hjælp af vand og lidt tålmodighed.

I begyndelsen af februar købte jeg en sødkartoffel med henblik på at få den til at producere sødkartoffel-stiklinger, så jeg kan dyrke sødkartofler i mit nye muromkransede havehjørne, hvor der er dejligt lunt. Man får ikke sødkartofler ud af at putte en knold i jorden, som man gør med almindelige kartofler. Der skal simpelthen stiklingeformerede planter til.

Heldigvis er sødkartoffel-stiklinger ret nemme at lave, hvis man lige har lidt tålmodighed. Den indkøbte sødkartoffel skylles grundigt og sættes på et glas med vand, så spidsen lige nøjagtigt når vandoverfladen. Vandet skiftes og knolden skylles med et par dages mellemrum, og pludselig en dag er der en lille bleg rod at se i vandet. Derefter går det hurtigere. Roden bliver til flere, og de sovende øjne på knolden vågner op til dåd og begynder at skyde med fine, grønne skud med hjerteformede blade. Det ser herligt og lidt aparte ud, når knolden står der fyldt med grønne skud. Stiklingerne klippes lige under et blad, når de er 8-10 cm lange, og stikkes i gennemfugtet spiremuld.

Jeg klippede den første stikling i sidste weekend i håb om, at det ville sætte yderligere gang i skudproduktionen. Allerede i dag ser stiklingen ud som om, den har fået sine første rødder. Den er i hvert fald fin og saftspændt. Så hvis du drømmer om at eksperimentere med egen sødkartoffelproduktion - måske sammen med børn eller børnebørn - kunne det være en god ide at snuppe en sødkartoffel eller to med i vognen, når du alligevel skal ud og købe gær 🙂

Jeg har i øvrigt også gang i forspiringen af læggekartofler på den helt traditionelle måde. Læggeknoldene står i æggebakker på plantebordet med indlagt lys og varme i drivhuset og ser ud til at have det herligt, selv om de lidt ligner mystiske væsener fra det ydre rum i dette stadie. Så nu er årets køkkenhave projekter så småt sat i gang. Det føles godt.