Da der i foråret blev plantet porrer i køkkenhaven i flere omgange - forbruget af porrer er stort her i huset - blev der, uden at det egentlig var meningen, søsat et lille forsøg, der nu giver overraskende markante resultater. Jeg fik en håndfuld porreplanter af en kollega, der er grønsagskonsulent, og som sådan havde haft gang i et eller andet forsøg. Store flotte udplantningsklare planter, der blev plantet tidligt. Jeg ved ikke, hvilken sort, der er tale om, men det må jeg finde ud af, for jeg har aldrig haft så store, flotte porrer, så tidligt, i køkkenhaven før.
Lidt senere blev en bakke indkøbte porreplanter plantet ud. De tegner også lovende nu. Det vil sige, den ene række gør. I den anden er de nogle pistlinger.
Det er der, når jeg nu tænker efter, en logisk forklaring på. I efteråret fik køkkenhaven jo et ordentligt læs Champost, der skulle gøre jordstrukturen bedre og næringsindholdet højere i jorden. Det vil sige ikke hele køkkenhaven. For en række jordbær og en række hvidløg i den ene side, skulle ikke forstyrres. Imellem de to rækker blev der klemt en række porreplanter ind, da det begyndte at knibe med pladsen. Det er dem der skranter formentlig af den enkle grund, at de mangler næring. Uden mad og drikke … Nu får de lidt gødning og en gang vand, og så kan de forhåbentlig nå at indhente noget af det forsømte.