Den enlige, lille netmelon, der blev plantet i et hjørne af drivhuset har tydeligvis forstået, at ideen er, at dens ranker skal løbe rundt langs trædestien i huset. Den vokser, så man næsten kan høre det, og jeg klipper jævnligt vildfarne sideskud af. Ellers erobrer den vist det hele.Men selv om den er hurtig, er den ikke så kvik til det der med formering. Den må simpelthen have hjælp til kærlighedslivet. Derfor er jeg nu begyndt at flyve fra blomst til blomst for at sikre bestøvningen, så der forhåbentlig kan komme lækre meloner på planten. Det foregår med en lille pensel, der først besøger hanblomsterne for at tanke op med støv og derpå hunblomsterne.Det er nemt nok at kende forskel på han- og hunblomster, for hunblomsterne har allerede lagt an til en minimelon under kronbladene i håbet om at blive bestøvet. Svipser det, visner den lille melon sammen med blomsten.