Nu er det ganske vist. I dag begynder foråret, for det er den 1. marts – den første officielle forårsmåned. Og ja, jeg ved godt, at vi kan have isvinter og snestorm i næste uge, men det skal nu ikke forhindre mig i at nyde haven i nuet og byde velkommen til foråret. Det har haven i øvrigt også fuld gang i. Oktoberkirsebær, Prunus subhirtella ‘Autumnalis’ har faktisk gjort det i månedsvis med sporadiske blomster.
Men i det milde vejr her på tærsklen til foråret er det lille træ for alvor begyndt at vise, hvad det kan, og man – eller i hvert fald jeg – kan blive helt forårsfjollet af haveglæde over de fine, svagt lyserøde, let fyldte blomster, der fylder kronens nøgne grene.
En anden aktuel blomstring, der dog nok har rundet sit klimaks, er hasselbuskens, Corylus avellana. Den står for første gang, siden den blev plantet forrige år, med mange smukke rakler, der bevæger sig ved det mindste vindpust. Dejligt, for jeg var alvorligt bekymret for busken gennem tørkeperioden sidste sommer, for den står ikke lige et sted, hvor det er nemt at komme til at vande.
Men en ting er de blærede hanblomster, som raklerne jo er. Hvad der gør mig endnu mere glad, er de mange bittesmå, lysende røde hunblomster, der sidder klar til at fange pollenet, når vinden løsriver det fra raklerne. Det er nemlig sådan, der kommer hasselnødder på busken, og det var jo derfor, den blev plantet. Busken består i øvrigt i virkeligheden af to buske – af to forskellige sorter – for det øger chancen for at kunne høste nødder.
Om det så nogensinde vil lykkes også at komme til at smage nødderne, er dog nok et spørgsmål. Havens allestedsnærværende egern er godt nok glade for solsikkefrø, men jeg har en mistanke om, at de også godt kan lide hasselnødder.