Helt Hen i Haven

Nyt design til drivhusbelægning med hjælp fra niecen

Årets store vandpjaskeri i drivhuset, der var blevet helt grønt af alger i vinterens løb, blev sat i værk i dag, hvor der var mulighed for at gøre brug af lidt børnearbejde, idet haveglade Karen var på besøg. Nu gælder det jo snart om at være klar til drivhussæsonen.Både glas og sprosser blev skuret og skrubbet inde og ude, og til sidst blev der spulet efter, så drivhuset blev så fint, at omgivelserne nu spejler sig i glasset. Jorden fik et godt tilskud af Champost, der blev fræset ned, i sidste weekend, så nu skulle den bare lige rives igennem for at se sæsonklar ud.Karen og jeg blev enige om, at vores drivhusbelægning trængte til en opgradering, så vi gik i gang med at male små pyntesten med nyttedyr, der skal holde bladlus og andre ubudne gæster ude af drivhuset. Med inspiration fra en gammel insektbog tilsat en god portion fri fantasi blev det til både sommerfugle, guldsmede, mariehøner, edderkopper og meget mere i glade farver. De blanke, polerede sten har jeg haft liggende i en evighed, uden helt at vide, hvad jeg skulle bruge til, men til det her formål er de helt geniale. Stenene er malet med Posca tuscher, der i det hele taget er ret geniale. Jeg købte mine her.Jeg dyrker tomater og meget andet direkte i drivhusjorden - derfor det årlige tilskud af Champost - og derfor den mobile belægning, der fungerer som trædesten i sæsonen og er nemme at flytte, når der skal fræses. Det giver samtidig mulighed for at give belægningen et nyt design fra år til år - og det er vi nogen, der synes, er rigtig dejligt. Så i år fandt Karen og jeg i fællesskab frem til, at cirkelformen skal prøves af. Sådan har det aldrig set ud før, men jeg kan sagtens se fordele i den. Tanken er, at den uundværlige citrongræs, Cymbopogon citratus, der bliver til en stor, flot græstue med lækre stængler, der kan bruges til mange ting, skal trone i midten af cirklen. Nu glæder jeg mig bare til, at det bliver varmt nok til at plante i drivhuset.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

10 Replies to “Nyt design til drivhusbelægning med hjælp fra niecen”

Smart ide med fleksibel belægning – aldrig set før. Genialt 🙂 Jeg kan godt forstÃ¥, at Karen er haveglad og glad for at gÃ¥ i haven med dig.

Hej Lisbeth
Det er en god og praktisk løsning, der har fungeret fint i mange år. Og så giver det jo den ekstra fornøjelse, at den er nem at lave om fra år til år, når nye ideer melder sig. Karen er altid helt klar på nye ideer, og får dem også flittigt selv 🙂
Mange hhilsner Lotte

Genialt 🙂 🙂 hvor festligt og så kreative I er. Dejlig inspiration

Tusind tak Trine
Og Ihh, hvor vi hyggede os 🙂
Mange hilsner Lotte

Hej Lotte.
Det ser rigtig dejligt ud også når der kommer planter i.
Hilsen Lis 🌱

Hej Lis
Jeg har lige sået dild i indercirklen og spinat i den yderste halvcirkel, for jeg har lidt svært ved at vente til jeg må plante tomater osv ud 🙂
Mange hilsner Lotte

Hvor er I dog kreative, og hvor er stenene dog blevet flotte. Du er heldig med, at du har Karen som havehjælper.

Hilsen Elna

Hej Elna
Tusind tak – vi hygger os sÃ¥ meget med vores projekter, og det er helt fint at kombinere hÃ¥rdt havearbejde med lidt kreahygge i drivhuset 🙂
Mange hilsner Lotte

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved