Mange har sikkert som jeg haft den forbløffende oplevelse at lande før tid med et fly fra Ryan Air... Så lyder der pludselig en høj fanfare, der med stor begejstring markerer, at flyet absolut ikke er ankommet for sent. Ingen sammenligning i øvrigt, men jeg har sådan en lyst til at afspille en fanfare. Min nye havebog, Slip haveglæden løs, er nemlig blevet færdig før tid takket være en heltemodig indsats fra såvel Sabine Brandt Studio, der har designet bogen, som fra Narayana Press, der har trykt den. Jeg fik det første eksemplar i hånden i går. Dermed blev en grå mandag forvandlet til en kæmpestor dag for mig.
Den officielle udgivelsesdato var oprindeligt sat til den 24. marts 2018, hvor jeg også havde regnet med at holde åben have og release party. Den ide har vejrguderne desværre slet ikke været med på. Haven er helt flad efter al det sne og umådelig svuppet trods den sandede jord, så vi har besluttet at udskyde arrangementet til bedre tider.
Til gengæld er der selvfølgelig stadig introtilbud på Slip haveglæden løs i Forlaget Linneas webshop frem til 24. marts, men vi begynder at sende bogen ud allerede nu. Du kan læse mere om den og få et smugkig på nogle af siderne på forlagetlinnea.dk
Slip haveglæden løs vil også kunne købes hos landets boghandlere, i en række Home & Garden havecentre, på www.gartnershop.dk og hos saxo.com, så snart den er distribueret - og det er den meget snart 🙂
Det er perfekt vejr til armchair gardening - så god fornøjelse med haveglæden.
14 Replies to “Min nye havebog Slip haveglæden løs er udkommet”
Tillykke med bogen, Lotte! Nu har jeg osse bestilt den. En besparelse på 49,- er da værd at tage med 😉
Tusind tak Karen
Jeg håber, du får fornøjelse af bogen.
Mange hilsner Lotte
Hjerteligt tillykke med din bog. Det er da så skønt den kom før tid, og jeg vil glæde mig til at få fat i en.
Ønsker dig en smuk dag
Knus
Lone
Tusind tak Lone – det var en skøn overraskelse, at alt i slutfasen gik sÃ¥ meget efter en snor, at bogen kom tidligere ud end forventet. Og selv om det jo ikke ligefrem er havevejr, er det da perfekte forhold til armchair gardening 🙂
Mange hilsner
Lotte