Da jeg i foråret såede malabarspinat, Basella alba var. Rubra, til senere udplantning, var det med forestillingen om, at planterne ville være leveringsdygtige i spinatblade hele sommeren, mens dagene var for lange til at få noget ud af almindelig spinat. Sådan gik det ikke helt. Planterne kom og blev plantet ud men stod i en lang periode nærmest i stampe i det kølige sommervejr.Men den seneste måneds tid er der sket noget. De slyngende ranker vokser, så man næsten kan høre det og snor sig elegant op ad klatrestativet. Jeg håber, de også når at blomstre, for det kunne se rigtig fint ud. Næste år tror jeg, jeg vil prøve at dyrke malabarspinat i drivhuset for at få lidt mere fornøjelse af den.Malabarspinatens frodige vækst og hokkaido græskarrenes nærmest overvældende frodighed betyder, at det her på falderebet begynder at se rigtigt ud med de tre klatrestativer bagerst i køkkenhaven. Bønnerne på det sidste stativ er efter en del startvanskeligheder også kommet i gang. Det blev så ikke rødmarmorerede 'Barlotto' bønner, der nægtede at spire i flere omgange, men i stedet blå bønner af sorten 'Blauhilde', der nu nok desværre kom så sent i gang, at de ikke når at levere bønner i år.