Solen skinner og fuglene fløjter. Tiden er inde til den årlige oprydning i staudebedene. En opgave, jeg altid går til med blandede følelser, for det hele ser så fladt ud, når man lige har klippet alle de gamle staudetopppe ned til jordoverfladen.
Men så alligevel. Når de visne toppe er væk, viser det sig jo, at både krudt og ukrudt myldrer frem. Tulipaner, akelejer, kobjælde og kinesisk Skt. Hansurt er der fuld fart på, og fingerlugningen af alle græstotterne afslører også, at der heldigvis er masser af liv i rosenkvæsurten, Sanguisorba obtusa, som jeg glæder mig til hvert år. LIge nu står den med ganske spæde, røde skud, men de udvikler sig hurtigt til en meterhøj men ganske let staude, der har et væld af sjove duske af rosa blomster fra engang i juli.
Nu har det første staudebed fået sin make-over. De næste venter i morgen. Og forventningerne til sommerens blomsterflor står allerede i kø.
